Koncert: Väsen / Arrangør: Drauget

Start :

-

Slut :

Koncert: Väsen / Arrangør: Drauget

Billetter: www.drauget.dk


Väsen er tre musikere, som nu gennem 30 års intensivt sammenspil og turnéliv har rendyrket deres lyd og sceniske nærvær til i den grad at fremstå som det unikke band, de er i dag. Med deres legende og sublime sammenspil synes de at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation.


I 2019 fejrer Väsen således deres imponerende 30-års jubilæum som band med turneer i bl.a. Japan, USA, Canada, Sverige, England, Schweiz, Tyskland og Norge, og selvom der desværre ikke her blev mulighed for også at spille koncerter i Danmark, kan deres mange danske fans landet over glæde sig til forår 2020, hvor trioen giver ca. 10 koncerter i perioden d. 18.-28. marts.


Gennem tre årtier har Väsen været nogle af Sveriges ypperste repræsentanter for svensk folkemusik, og foruden deres mange egne projekter turnerer trioen stadig hvert år med 70-80 koncerter over hele kloden.


Väsen med sine tre medlemmer, Olov Johansson på nyckelharpe, Mikael Marin på 5-strenget viola og Roger Tallroth på 12-strengat guitar, er et fænomen som kun sker, når tre venner og musikalske virtuoser forener sig i kærligheden til musikken gennem så lang tid som 30 år.


Trioens musik er intensiv og fyldt med humor. Med hjælp fra øjeblikkets inspiration skaber de et helt eget musikalsk sprog, som i sit distinkte udtryk er lige så moderne som gammelt. Dybt forankret i generationer af den upplandske spillemandstradition sigter de altid mod nye musikalske mål. I dag är Väsen et folkemusikkens superband, som har publikum og tilhængere langt udover Sveriges og Europas grænser.


Väsen er med deres virtuositet og uimodståelige spilleglæde elsket overalt af publikum og adskiller sig på mange måder fra andre akustiske bands. Deres fænemonale sammenspil er en kombination af struktur og improvisation, hvor hver koncert er unik, og deres humor og kommentarer mellem numrene bidrager også til, at hver koncert føles speciel.

Del dette event